CEPELO leverer moderne produkter og løsninger til autobranchen igennem forhandlere i Danmark og Norge. Vi kombinerer teknisk ekspertise med hands-on erfaring og hjælper værksteder hele vejen mod fremtidens værksted.

Vi arbejder altid inden for to kerneområder

  • Vi sikrer fremtidens værksted gennem innovative produkter og løsninger, understøttet af teknisk support og målrettet uddannelse gennem CEPELO Academy
  • Med fokus på innovation og brugervenlighed udvikler vi løsninger, der gør hverdagen lettere for den professionelle bruger

Vi sikrer fremtidens værksted

Autobranchen udvikler sig hurtigere end nogensinde før, og nye teknologier som avancerede sikkerhedssystemer og elbiler stiller stadig større krav til både uddannelse og udstyr på værkstederne. Hos CEPELO arbejder vi målrettet på at understøtte denne udvikling ved at levere de rette produkter og løsninge, der kombinerer høj kvalitet med brugervenlighed. Vi samarbejder med en række anerkednte brands som Autel, JBM og HubiTools, og vi hjælper værkstederne hele vejen, så vi sammen sikrer fremtidens værksteder.

Vision "Vi vil være bedst til det, vi gør"

I CEPELO er vi dedikerede til at gøre vores bedste, og være bedst til det, vi gør. Vi vil yde den bedste kundeservice, den bedste salgsrådgivning, den bedste tekniske support, og på alle parametre af et samarbejde, levere en kvalitet som værdsættes af vores samarbejdspartnere.

Visionen understøttes af 3 kerneværdier, som har stort fokus i virksomheden:

  • Drive og engagement

    Vi tager ansvar og engagerer os i de bedste løsninger for
    vores kunder.

  • Fokuseret med et glimt i øjet

    Vi har den rette balance mellem dedikation til opgaverne og det gode kollegiale samarbejde.

  • Passion

    Vi er fans af det nye og innovative.

Historien

CEPELO blev grundlagt i 2013 af Cermila og Peter Lorentzen med en klar mission om at sikre fremtidens værksted.

Siden da har vi arbejdet målrettet på at vokse og styrke vores position som en af branchens foretrukne partnere.
I dag er vi en veletableret virksomhed med 21 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder mod den samme vision om at være bedst til det, vi gør.

Det forpligter os til altid at gå efter det bedste udstyr på markedet - og til aldrig at lade vores kunder stå alene.

Vores dedikerede support afdeling yder teknisk support til vores kunder, så der altid er en faglig hånd at række ud efter.

CEPELO holder til i Aalborg, hvor vi stræber efter at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og kunder. Her har vi etableret et showroom, hvor vi demonstrerer vores produkter, afholder kurser og møder - og byder kunder, kursister, leverandører og samarbejdspartnere velkommen til en snak om fremtidens værksted.