Velkommen til vores nye B2B-platform. Få adgang idag!

Zmartgear Find My trackere - guide

Zmartgear Find My trackere - guide

Denne guide beskriver hvordan du opsætter og bruger Zmartgear Find My trackere, der er små Bluetooth baserede enheder til at holde styr på værdigenstande. Trackeren kan kun anvendes sammen med Apple enheder.

Find My User Guide for Mac - Apple Support (OM)

Til at styre trackerne bruges Appen "Find" fra Apple, som er en standard app, der ligger forhåndsinstalleret på alle iPhones og iPads. NB! Når du skal installere trackerne første gang, er det vigtigt at du har den nyeste version af IOS på din Apple-enhed.

Sådan aktiverer du trackerne:

  1. Start appen "Find"
  2. Klik på ikonet "Genstande" nederst i appen
  3. Tryk på "+"
  4. Følg den medfølgende vejledning til aktivering af trackeren
  5. Vælg muligheden "Tilføj en anden genstand"
  6. Din telefon søger du efter trackeren
  7. Når telefonen har fundet trackeren, navngives trackeren og tildeles en emoji

  

Sådan anvender du trackeren

Når trackeren er aktiveret, vil du altid kunne se dens placering på kortet i appen, under punktet "Genstand". Placeringen vil blive vist, hvis du selv er indenfor bluetooth-rækkevidde af den - dvs. op til 40 meter, eller hvis en anden Apple-enhed har været inden for bluetooth-rækkevidde.

Alarm
Hvis du selv er indenfor rækkevidde af trackeren men ikke kan finde den fysisk, kan du afspille en lyd, som aktiveres fra appen, hvorefter en alarm vil lyde fra trackeren, som gør den lettere at lokalisere.

Del placering
Du har også mulighed for at dele trackerens placering med en eller flere andre personer, som du også ønsker har adgang til at se lokationen.

Notifikationer
Du kan opsætte notifikationer når du taber forbindelsen til trackeren, så hvis du f.eks. har en tracker på dine nøgler, og du glemmer dem på en lokation, så får du en besked på telefonen, lige så snart at du kommer uden for bluetooth rækkevidde, og kan dermed gå tilbage efter nøglerne.

Det er også muligt at fravælge notifikationer fra bestemte adresser.

Hvad hvis min tracker er mistet
Hvis du har tabt forbindelsen til din tracker, og det ikke skyldes den er gået tom for strøm, kan du melde den "Mistet" i appen. Når denne funktion aktiveres, vil alle Apple-enheder såsom iPhone, iPad, iWatch og Macbook reagere hvis de kommer inden for bluetooth rækkevidde af trackeren, og dens position meldes tilbage automatisk til dig.

Batteristatus
Du kan se tilbageværende batteriniveau i appen, og afhængig af typen af tracker, kan du dermed i god tid sørge for at genoplade den eller udskifte batteriet. Du får også en notifikation på telefonen, når batteriet kommer under 20%.